USA med familien Andersen

Anbefaling af oplevelser.

Da vi har været så mange gange i Orlando området så har vi også prøvet en masse og her på siden vil vi give nogle af vores anbefalinger på oplevelser som er vær at kikke på.

Den største oplevelse vi har haft i Florida er at snorkle med Manatees i Crystal Rivers ca. 2 timer kørsel fra Orlando. Her kommer man ud med en båd i de lave indsøer som er forbundet med den Mexicanske golf og her kommer man så i vandet og får lov at snorkle i overfladen lige over de spisende Manatees.
Prisen er ca. 400,- kr. for en 3 timers tur inkl. Alt udstyr.


Manatees Crystal Rivers

En anden af vores store oplevelser er Discovery Cove en lille park som er ejet af Seaworld og her er hoved attraktionen at man kommer ud og svømmer med delfiner. Man møder om morgenen og får tildelt en tid til delfin svømning herefter er der morgenmad og udlevering af våddragter. Nu kan du begynde af nyde dagen med div. oplevelser (se deres hjemmeside) hvis du i løbet af dagen bliver sulten eller tørstig går du bare til den nærmeste bar og får hvad du har lyst til alt er betalt (dog ikke spiritussen). For alt dette skal du betale ca. 1.500,- kr. og det er alle pengene vær.

Discovery Cove

Kan du lide sport så vil det være en god ide at tage en tur ind og se en NFL kamp. Vi har været i Tampa og set Buccaneers en fantastisk oplevelse. Kom i god tid og oplev deres tailgate party på de store parkerings områder.


Buccaneers foodbold